online-shop   forum  



  

ET DYR, SOM HELBREDER ANDRE DYR: LÆGEIGLEN

 

 En dyrlæge behandler normalt dyr som patienter. Men nogle dyr kan også assistere under terapien – for eksempel dyr som lægeiglen (Hirudo medicinalis medicinalis eller Hirudo medicinalis officinalis = Hirudo verbana).


 Anvendelsesmulighederne inden for dyrenes verden går lige fra heste med akutte problemer såsom laminitis, tendonitis, traume-induceret gigt og slidgigt, til hunde med gigt, hoftedysplasi, akut discopathy etc.  En særlig metode kaldes hirudinopunktur, under hvilken iglerne placeres på særlige akupunkturpunkter. Mere information om denne metode kan findes i journalen ATM News, udgave 1/95.  Undersøgelsen af den helbredende virkning af igler i tilfælde af knæledsbetændelse af Michalsen et al., i Tier Mensch - udgaven i 2004 er også værd at nævne.

 

 Mange terapeuter har allerede oplevet de fantastiske fordele ved disse ledorme, hvis nærmeste slægtning er regnormen, i praksis.  Der er stigende interesse omkring disse arkaiske skabninger, som kan se tilbage med deres 5 par øjne på mere end 650.000.000 års succesfuld udvikling.  Denne stigende interesse er ikke kun rettet mod den indikerede behandling, men også mod den biologiske basis for deres medicinske virkning, deres generelle biologi, deres opdræt og livsformer, hygiejne etc.

 

 Selvom de kan virke arkaiske, har de frem til vore dage været ret succesfulde med deres biologiske udstyr, som hele tiden er blevet forbedret.  Det er disse udviklingsmæssige finjusteringer, som af og til har bragt dem til randen af udryddelse. Biologisk set har de altid kunnet frembringe en nytænkende løsning på deres overlevelsesbehov. 
Nu om dage hvor teknologi truer med at dominere billedet inden for de medicinske videnskaber, tænker mange terapeuter, at igleanvendelse er en irrationel tilbagetur til middelalderen – tilbage til overtro og shamanisme.  Samtidig har mange mennesker åbenbart glemt, at mange af vore dages mest geniale tekniske og kemiske landvindinger har deres rod i naturen, som har stået fadder til områder som udviklingen af bionik og mange apotekeres viden (tænk på penicillin osv.!).  Et glimrende eksempel på naturens raffinerede teknologi er for eksempel strukturen af iglernes kæber (se siden, hvor vi omtaler aktive substanser).


 Selvom billedet af igler stadig er tynget af de mange arkaiske fordomme1 om igler for mange mennesker, så er deres virkning inden for flere forskellige behandlinger grundigt dokumenteret i talrige videnskabelige publikationer. Derudover hører iglerne til nogle af de ældste remedier vi kender, så en enorm mængde erfaringsmæssig viden nu er tilgængelig. Den farmaceutiske betydning af iglens spyt burde være tydelig ud fra den stærke interesse medicinalindustrien har vist og de betragtelige summer branchen har investeret inden for området – og desværre i dyreresurser i det hele taget.


  Den generelle dobbelteffekt af iglens bid – indsprøjtning af helbredende (f. eks. anti-koagulerende stoffer) substanser og samtidig udtrækning ved sugning af nu flydende blodpropper – fortsatte med at give et boost til dets comeback inden for den menneskelige medicin i 1987.  Det år introducerede kirurgen J. Upton igleanvendelse i plastikkirurgien, og reddede dermed, som et særligt rørende eksempel, en lille drengs øre, som var blevet helt revet af.  Øret blev ikke genintegreret i kroppen efter en ellers indledningsvis succesfuld operation, idet der formedes blodpropper; blodkar og kapillarer blev ikke forbundet godt nok til at skabe tilstrækkelig cirkulation.

 

 Dette er et godt billede af hvordan mikrooperationer virker.  Efter at iglerne er blevet placeret på stedet for blodproppen, begynder de næsten uforståeligt, at arbejde sig igennem huden med et stjerneformet Y-mønster.  Til dette formål bruger de udstyr, som tilsyneladende på genial vis er blevet designet af naturens udvikling – bide- og sugeapparatet i munden (se siden Aktive substanser).  På samme tidspunkt indsprøjtes blandingen af aktive substanser (SPYT) allerede gennem mellemrummene mellem tænderne (se siden Aktive substanser) og der suges blod ud. På denne måde kunne de rensede små blodårer og kapillarerne forbindes, øret blev levende igen og iglerne havde genvundet deres ret til at praktisere medicin.

  Vi vil nu her give et kort resumé af sammensætningen af spyttet og dets andre effekter.  I princippet er der ingen forskel på den terapeutiske anvendelse af igler mellem mennesker og dyr. Grundlæggende er metodens succes, i varierende grad, baseret på både udsugningen af blod og blodtabet samt effektiviteten af den blanding af substanser, som sendes ind i det Y-formede sår, som iglen har skabt. De tre konvekse kæberygge, hvis apeks er udstyret med 80 små tænder (se Aktive substanser), arbejder sig gennem huden og skaber koncentriske snit.  Kanaler med separate spytceller (se Aktive substanser) åbnes mellem tænderne.  Savebevægelserne gnider derfor effektivt sekreterne fra cellerne længere og længere ned i de forskellige hudlag, stort set uden smerte under processen.  Hvorvidt denne delvise smertefrihed opstår på grund af et smertestillende middel i spyttet er stadig kontroversielt.


 Effekten af de inducerede substanser har mange facetter. Det kendteste aktivstof er HIRUDIN. Hirudin skaber en hurtig hindring af blodkoagulation ved at inaktivere thrombin, et enzym, som er nødvendigt for, at blod kan klumpe sig sammen. Efter denne hurtige standsning af koagulationsprocessen, følger effekten af CALIN, som varer i 12 timer og forhindrer såret i at lukke sig samt skaber en forlænget sekundær blødning. Under den indledende fase, rydder HYALURONIDASE (spredesubstansen, som har fået sit navn på grund af dens virkning – også kendt under varemærket "Orgelase") ved hjælp af slim vejen for andre substanser i mellemrummet.  På grund af hyaluronidases slimegenskaber, antages det, at det også har antibiotiske egenskaber (bakterier indhyllet i klæbestof kan let angribes), men det er ikke blevet bevist.  De aktive komponenter, som nu går ind i vævet, EGLINER a, b og c, er involveret i aktivt at forhindre koagulation og elastase såvel som betændelse.  BDELLIN, APYRASE og COLLAGENASE spiller også specifikke roller når det gælder om at forhindre koagulering; én histamin-lignende substans forårsager karrensning.  Der er stadig en del andre substanser, hvis effekt man stadig ikke er helt sikre på, og der er sikkert stadig nye som vil blive opdaget i fremtiden.
 

 Ved første møde er det en smule chokerende, at igler overhovedet kan producere disse helbredende substanser og virkninger.  Hvad er det, de selv får ud af det?  I denne sammenhæng er følgende af interesse: En græsk, en indisk og en tyrkisk naturkender rapporterede uafhængigt af hinanden, at syge dyr i deres hjemlande først og fremmest opsøger søer og floder, hvor der lever igler i vandet. Gør de dette for at helbrede dem selv?  Har igler haft rollen som healer i naturen allerede længe inden de første mennesker levede på jorden?  Idéen er ikke så vanvittig.  Vi ved for eksempel at aber anvender lægeurter til at behandle sig selv med.  Dette fænomen er heller ikke ukendt blandt hunde.  Igler, som er ret gamle rent fylogenetisk (deres historie startede for cirka 650,000,000 år siden), har længe haft et tæt forhold til andre dyr.  Det er meget senere, for omkring 2.000.000 år siden, at Homo sapiens fuldendte ensemblet.  Iglerne var godt forberedt på at tage sig af dem også.


 Pattedyr, en med tiden mere og mere afgørende faktor i udviklingen, var, og er stadigvæk, relativt svære at nå frem til for Hirudo – men på det tidspunkt var iglerne blevet vant til det.  Blandt andet var pattedyrene begyndt at komme op af vandet og i stigende antal bevæge sig væk fra områderne omkring vandet, hvorimod iglerne forblev meget afhængige af vand.  Iglerne blev derfor nu nødt til at sluge deres måltid af blod meget hurtigere og mere effektivt, da de ellers ville ende oppe på land og tørre ud.  Derudover blev de nødt til at begynde at “bekymre sig” om at skaffe forråd, da deres kilde til næring blev sjældnere tilgængelig.  For at kunne passe på disse i stigende grad værdifulde resurser, gjorde de det, som enhver klog parasit burde gøre: De fik den naturlige udvikling til at hjælpe sig med at udvikle strategier til ikke at skade deres ofre, men derimod at være dem til gavn.  Deres ofre – som dermed blev lavet om til patienter – skulle ikke blive syge på grund af bid og blodafgivning.  I stedet skulle de få fordel af det; i det mindste skulle de ikke falde døde om.


 Gensidig hjælp, blod i bytte for helbredelse, er naturens snedige made på at klare sagen på, så dyr, inklusive Homo Sapiens, så at sige frivilligt kan komme tilbage for mere behandling – eller i det mindste komme tilbage uden at frygte for konsekvenserne.


 Det er blevet bevist, at iglers spytkirtler er fri for patogener.  Som flere eksperimenter har vist (Bottenberg, 1983), selv hvis de bærer parasitter i deres tarme – inklusive de meget smitsomme anthrax-bakterier – vil iglen ikke inficere andre dyr, hvis iglen anvendes professionelt.  Derudover har for eksempel egliner antibakterielle egenskaber.  Effektiv lægning kan også være forklaringen på opståen af fænomenet sekundær blødning, som varer op til 12 timer eller mere.  En substans ved navn calin (se ovenfor) ser ud til at være blevet “opfundet” specielt til dette formål.  Såret renses yderligere, hvilket mindsker chancen for sekundære infektioner og yderligere foregår der et let blodudslip.  Dette er eksempler på flere aspekter ved den lange række af egenskaber, som allerede er nævnt.

  Inden for moderne økologi kan princippet med gensidigt fordelagtige forhold ses som bæredygtig anvendelse af resurser – en strategi vi også bør anvende, når det gælder vores hastigt forsvindende naturresurser.  Iglerne er et glimrende symbol på et sådant forhold. 

  Det er disse værdifulde arter, vi har dedikeret vores opdrætsfaciliteter til (se Iglerne derhjemme). Vi vil gerne være med til at sikre iglernes fortsatte eksistens på trods af, at vi burger dem til terapeutiske og medicinale formål.  I løbet af forrige århundrede blev de næsten udryddet på grund af overudnyttelse.  Ved en behandling som blev kendt som vampyrinisme blev op til 100 igler sat på et enkelt menneske!!  Økologiske ændringer som dræning af vådområder bidrog yderligere til reduktionen i antallet.  Hos Biebertaler Blutegelzucht GmbH opdrætter vi godt nok igler, men vi sælger også af dem vi importerer, som vi derefter beholder i 3 til 6 måneder. 

  Vores igler føler sig godt hjemme i Biebertal, hvor deres økologiske omgivelser er i bedste tilstand.  Det rene, klare kildevand er blevet rengjort og udsat for forskellige renselsesprocedurer.  Dette er absolut nødvendigt, hvis de skal holdes sunde og aktive nok til at forblive terapeutisk effektive.


 Vores langsigtede mål er et selvopretholdende opdræt.  For at nå dette mål, er der nogle forhindringer, som skal fjernes. At fodre iglerne (udelukkende med svineblod fra økologiske svinebesætninger) er for eksempel utrolig vanskeligt.  En grund er, at iglerne plejer at være mere eller mindre kannibalistiske i deres opførselsmønstre.  De 14 damme, som vores faciliteter består af i øjeblikket (og som skal øges betragteligt, hvis vi vil opnå den planlagte selvforsyning) befinder sig i et drivhus. Der bor iglerne sammen med andre dyr og planter, som også lever i deres naturlige biotoper. Derudover overvåges de fysiske og kemiske parametre konstant, så de optimale forhold opnås. Det "styrkeforhold" som derved skabes, forhindrer, at en særlig type bakterie for eksempel kommer ud af kontrol.  Dette kontrolleres med jævnlige mikrobiologiske tests, som udføres af et uafhængigt institut.


 De igler, som vi opdrætter i Biebertal får lov til at vokse i 2 til 3 år, efter at de forlader deres pupper på dammens væg. De sælges, når de har en vægt på 0,8 til 4 gram (ved efterspørgsel leverer vi også mindre eller større igler).  Naturligt nok er de igler, vi selv opdrætter dyrere, end dem vi importerer.  For hver 10 igler man bestiller, lægger vi en gratis til – op til maksimalt 30.  Den præcise pris per igle vil derfor afhænge af det bestilte antal.  Dertil lægges forsendelse og indpakning.


 Iglerne sendes ud på deres rejse til dig i fugtige lommer pakket ind i bobbelplast eller vandplanter samt i polystyrenkasser og vil ankomme til din dør inden for en til to dage efter din bestilling.


 Bagefter bør dyrene vaskes grundigt og anbringes i blødt (lavt kalciumindhold) vand uden klor med små sten og planter, hvilket de har brug for til deres relativt hyppige hudskifter.  Det er meget vigtigt, at beholderen er virkelig godt lukket – igler elsker at kravle igennem utrolig små åbninger.  I samarbejde med en keramiker har vi udviklet præcis sådan en beholder særligt beregnet til dette formål (se Netbutik). Afhængig af antallet af igler og vejrforholdene gør denne beholder det meget lettere at skifte vand dagligt og giver flere andre fordele.  Det er også muligt, at opbevare iglerne i syltetøjsglas etc.  Det er ikke så vigtigt med et højt iltindhold i vandet for igler, som man kunne forvente.  Igler kan skifte til anaerob vejrtrækning, hvis de har brug for det.

 

1På tysk har ordet „Egel“ (= igle) ikke forbindelse til det ellers fonetisk lignende ord Ekel (= ækel), men snarere til det græske ord echis, som betyder lille slange

Et par tips og forslag

  1. Kontakt mellem patientens blod og indholdet af iglens tarme bør absolut undgås. 
    I deres tarme har iglerne en uundværlig symbiont, bakterien Aeromonas hydrophila. Disse uundværlige bakterier er generelt ganske uskadelige. Men hvis der opstår kontakt mellem patientens blod og indholdet af iglens tarme eller mave kan der opstå en infektion. Dette kan for eksempel ske, hvis iglen gylper, fordi den bliver klemt eller hvis for meget salt anvendes til tidlig fjernelse af en igle. Dette gælder især igler med dårligt helbred.  Disse infektioner ender normalt med at være harmløse.  Da dyrene pakkes sammen i lommer kan det ikke undgås, at der sker en overfladisk smitte med Aeromonas hydrophila iglerne imellem.  Ved ankomsten bør iglerne derfor vaskes omhyggeligt og om muligt holdes mindst 24 timer i klart, blødt (low-calcium) vand uden klor, så de kan komme sig over det “stress” de har oplevet under transporten. Små sten og planter i beholderen kan hjælpe iglerne med at skifte de tynde yderste hudlag, hvilket de gør hver 2. til 4. dag. For iglerne svarer dette til at skifte snavset tøj.
    Aeromonas hydrophila har ligeledes visse positive aspekter.  Det styrker immunforsvaret, og for at reducere antallet af konkurrenter producerer den antibiotika. Substanserne i spyttet (hyaluronidase) menes også at have en antibiotisk virkning, da der indtil nu ikke er blevet dokumenteret nogen forekomst af patogener.
     
  2. Igler kan kun anvendes én gang.
    Profylaktisk set, kan igler kun anvendes én gang. Vi overholder denne regel som en del af vores overordnede plan, og vores leverandører skal bekræfte, at deres dyr ikke bærer nogen former for sygdomme. Det er heller ikke umagen værd at opbevare igler til videre behandling på samme dyr eller menneske.  Det vil koste for mange kræfter at gøre dette i forhold til resultatet. 
     
  3. Rensning og tildækning af det resulterede sår
    Det tiltænkte bidepunkt bør om nødvendigt barberes for hår og vaskes i rent vand.  Hvis omgivelserne er kolde, anbefaler vi, at man bruger varmt vand. På grund af deres temperatursensorer, vurderer iglerne den optimale temperatur for bidning.  Dette influerer på deres lyst til at bide.  Da de foretrækker varmblodede dyr, undgår de koldere områder af huden.  Efter bidning fortsætter såret med at bløde i op til 12 timer.  Dermed skylles sekundære patogener ud.  Under alle omstændigheder bør såret være dækket helt til, så der ikke kommer patogener i det til at begynde med.  Derudover vil korrekt forbinding af såret kunne absorbere det blod, som stadig befinder sig rundt om såret.  Den alternativt praktiserende dyrlæge Silke Mai skrev til os vedrørende hendes erfaringer og anbefaler a) at det anmærkede bideområde gnides med en klud, så det varmes op før iglen påsættes, b) at såret ikke forbindes straks efter at iglen er blevet fjernet, men i stedet efterlades utildækket i mindst 30 minutter og derefter tørres af med et let fugtet håndklæde.  Ved at gøre dette blev blodgennemstrømningen, som er stærkest den første time, bedre, kløe og betændelse blev reduceret og den terapeutiske effekt øget.  Derudover anbefaler hun, at man anvender sterile forbindinger i stedet for vatpuder på såret.  

 Afhængig af størrelsen, kan en igle opsuge et sted mellem 2 og 50 ml blod; omtrent samme mængde tabes under den sekundære blødning.  Takket være den harmonikaagtige foldede hud kan iglen absorbere 6 til 10 gange sin egen massefylde.


  Til sidst viser en anden ny videnskabelig opdagelse, at iglens neuroner når de integreres i et computerkredsløb kunne udføre simple aritmetiske beregninger.  Selve testproceduren var skyld i resultaternes begrænsede omfang – der kan forventes flere utrolige resultater i fremtiden.  Skal dette ses som en triumf for naturen eller teknologien?  Selv hvis man ignorerer den fascination, som følger sådanne resultater, kan man ikke lade være med at overveje, hvad andre hjerners natur og teknologi vil vise os i fremtiden. 

Lidt mere information fra Biebertaler Blutegelzucht GmbH:
Vi afholder ligeledes både introduktionsseminarer og mere avancerede seminarer for terapeuter, som arbejder inden for både medicinal- og dyrlægebranchen (se også Seminarer).


 Hvis du leder efter en terapeut, så klik bare på vores liste over terapeuter og indtast dit postnummer. Så får du vist en liste over terapeuter i dit nærområde.  Klik om nødvendigt på søg flere gange for at se de posteringer, som findes længere nede.

Forfatter til de følgende tekster:
Dr. Manfred Roth
Biebertaler Blutegelzucht GmbH
Talweg 31
35444 Biebertal
Telefon: 06409/6614070
Fax: 06409/6614075
E-mail: blutegel@blutegel.de
Internet: www.blutegel.de

Litteratur:
Bottenberg, Heinz: Die Blutegelbehandlung, 223 p., Hippokrates Verlag GmbH, Stuttgart, 1983, udtømt.
Herter, K..: Der medizinische Blutegel 199 p., A. Ziemsen Verlag, Wittenberg, 1968
Kraemer B.A. et al, Use of Leeches in Plastic and Reconstructive Surgery: A Review, Journal of reconstructive microsurgery, 1988 4(5), 381-386
Mai, Silke: nedskreven information, 1997
Michalsen A, Klotz S, Ludtke R, Moebus S, Spahn G, Dobos GJ.
Effectiveness of leech therapy in osteoarthritis of the knee: a randomized, controlled trial.
Ann Intern Med. 2003 Nov 4;139(9):I22.
Müller, Ingo: Die Blutegelbehandlung, 428 p., HAUG Verlag, 2000
Pukovnik, Peter: Blutegel-Therapie, Den Körper entgiften 96 S., Südwest-Verlag, 1998, udtømt.
Renner, M.: Kükenthals Leitfaden für das zoologische Praktikum, 1984, Gustav Fischer Verlag, Stuttgart, New York, 19th edition.
Sawyer, R.T.: Leech Biology and Behaviour, Clarendon Press, London, 1986
Upton, Joseph: Leeches, Plast. Reconstr. Surgery, 1987, 79, 311

Knee-joint Osteoarthritis in "Tier Mensch"

Ann Intern Med. 2003 Nov 4;139(9):724-30. Relaterede artikler, Links

Kommenteret i:
Ann Intern Med. 2003 Nov 4;139(9):781-3.
Ann Intern Med. 2003 Nov 4;139(9):I22.

Effectiveness of leech therapy in osteoarthritis of the knee: a randomized, controlled trial.

Michalsen A, Klotz S, Ludtke R, Moebus S, Spahn G, Dobos GJ.

Kliniken Essen-Mitte, Academic Teaching Hospital of the University of Duisburg-Essen, Karl and Veronica Carstens Foundation, and Institute for Medical Informatics, Biometry and Epidemiology, University of Duisburg-Essen, Essen, Germany.
BAGGRUND: Igleterapi var almindeligt brugt inden for den traditionelle medicin til behandling af smerte i særskilte dele af kroppen. Klinisk betydningsfuld smertelindring efter igleterapi for ledbetændelse i knæet er blevet demonstreret af preliminære data. FORMÅL: At evaluere effektiviteten af igleterapi som symptomlindring ved ledbetændelse i knæet. DESIGN: Et vilkårligt, kontrolleret eksperiment. STED: Ambulatoriet for integreret medicin på et hospital med akademisk undervisning. PATIENTER: 51 patienter med ledbetændelse i knæet (igleterapi: 24 patienter, medianalder [+/-SD], 62,5 +/- 10,2 år; terapi med topisk diclofenac: 27 patients, medianalder [+/-SD], 65,5 +/- 6,7 år). INDGREB: En enkelt behandling med 4 til 6 lokalt placerede igler (igleterapigruppen) eller en 28 dages kur med topisk diclofenac (kontrolgruppe). MÅLINGER: Medianværdier for smerte, funktion og stivheds underværdier fra Western Ontario og McMaster universiteternes ledbetændelsesindeks samt and physical sum score of the Medical Outcomes Study 36-Item Short-Form Health Survey med gruppesammenligninger på 3, 7, 28 og 91. RESULTATER: Det primære slutpunkt, smerte på dag 7 blev reduceret fra en median på (+/-SD) 53,5 +/- 13,7 til 19,3 +/- 12,2 efter igleterapi sammenlignet med 51,5 +/- 16,8 til 42,4 +/- 19,7 med topisk diclofenac (estimeret gruppedifference, -23,9 [95% CI, -32,8 til -15,1]; P < 0,001). Selvom forskellen mellem gruppernes smerteværdier ikke mere var betragtelige efter dag 7, forblev forskellene for funktion, stivhed og totale symptomer signifikante i igleterapis favør indtil undersøgelsens slutning og for livskvalitet indtil dag 28. Resultaterne blev ikke påvirket af de forventede resultater. KONKLUSIONER: Igleterapi hjælper med at fjerne symptomer hos patienter med ledbetændelse i knæet. Potentialet ved igleterapi til behandling af ledbetændelse og de farmakologiske egenskaber ved iglespyt mangler at blive klargjort.

Publikationstyper:
Klinisk forsøg
Vilkårligt, kontrolleret forsøg

PMID: 14597456 [PubMed – indekseret for MEDLINE]